Videnskabeligt baseret
"Bogen om hunden" bygger på den videnskabelige litteratur omkring hundens naturlige udviklingsfaser og tilpasser på denne baggrund opdragelsen og uddannelsen til hundens naturlige modningsproces. Ligeledes er den information som videregives i bogen afstemt med den eksisterende adfærdsmæssige og veterinære litteratur for at sikre at den er up-to-date og korrekt. Metoderne beskrevet i bogen kan kort beskrives som en ”leg med regler”. Eftersom de er baseret på leg, lyst og naturlig adfærd, bliver opdragelsen og træningen meget lettere og mere effektiv end med de traditionelle metoder. Hunde, som uddannes på denne måde, kan nemlig både deres arbejde tidligere i livet, kan lære mere komplicerede opgaver og arbejder med større glæde, effektivitet og stabilitet. Ydermere, uden at ville bestride at hunden nedstammer fra ulven, ser denne bog ikke hunden som en ulv, vi har inviteret ind i dagligstuen, eftersom de to arter har været adskilt i flere hundrede tusind år, og hunden i denne periode har været udsat for et hårdt selektionspres via mennesket.

Bogen er rigt illustreret med tegninger af Henriette Westh og fotos af Frank Sams-Dodd.
|
Metoderne er bevist effektive
Metoderne, som er beskrevet i bogen, er udelukkende humane og bevist yderst effektive. De tager udgangspunkt i og udnytter hundens naturlige adfærd. De er udviklet af forfatteren, som har over 30 års praktisk erfaring, og hun benytter dem til uddannelse af epilepsi-, diabetes-, service- og filmhunde på internationalt niveau. Derudover henviser mange dyrlægeklinikker alle deres klienter, som har brug for adfærdsbehandling, til Canix, og derigennem har forfatteren i årenes løb løst utallige adfærdsproblemer hos familiehunde og reddet mange hunde fra aflivning. Hun har således mange indfaldsvinkler til emnet, og dette har givet en god fornemmelse for, hvor det let går galt i forståelsen af hunden og dens behov samt mulighed for at nå frem til effektive måder at forklare stoffet på.
LÆS UDDRAG fra Bogen om Hunden
LÆS ANMELDELSE i Weekendavisen 21. august 2009
LÆS OMTALE i Vi med Hund, dec. 2009
|